Hvis det står til Thomas Storm, medlem af Favrskov Kommunes byråd for Venstre, skal der ikke opsættes flere kæmpevindmøller i Favrskov Kommune. Udtalelsen kommer efter stridigheder i byrådet angående seks nye kæmpevindmøller ved Hallendrup.

Af Magne Kaae

Byrådet i Favrskov Kommune har godkendt opstillingen af seks nye kæmpevindmøller ved Hallendrup. De seks nye vindmøller skal bidrage til, at kommunen når sit mål om 50% vedvarende energi i 2025.

Thomas Storm, medlem af byrådet for Venstre, er dog ikke tilfreds med udsigten til de seks nye vindmøller. Til spørgsmålet om hvorvidt flere vindmøller kunne være en del af løsningen til at nå målet om 50% vedvarende energi, lyder svaret ”På ingen måde, hvis du spørger mig. Venstre vil rigtig gerne have vedvarende energi. Vi vil gerne finde nogle lodsejere, som er med på ideen om solenergi.”

Der er i øjeblikket ingen planer om solenergi i kommunen.

Hallendrup er efter forudgående undersøgelser, blevet valgt til det bedst egnede sted i kommunen til opsættelse af de nye vindmøller. Der står i forvejen fire vindmøller, de fire bliver revet ned og erstattet af tre nyere og større møller. De tre andre møller bliver placeret langs E45.

Thomas Storm fortæller, at Venstre hellere så at man udelukkende erstattede de fire gamle møller. Årsagen til, at byrådet har vedtaget opstillingen af alle seks møller, er ifølge Thomas Storm ”at byrådet ønsker at opnå 2025-målene i går fremfor i morgen”.

Opstillingen af de seks vindmøller er dog ikke længere til diskussion, og vil blive opstillet.

En vindmølle af den type der skal opsættes seks af i Hallendrup, producerer 13,5 millioner kilowatt årligt. En husstand bruger ca. 4000 kilowatt årligt, det vil sige at 3.375 husstande vil kunne få strøm pr. mølle. Det er ca. 20.000 husstande, når alle seks møller er opstillet.

Opgave 1

Opgave 2

Opgave 3

De danske bibliotekers låner over en tredjedel mindre materiale ud end i 2010, alligevel har de danske biblioteker flere besøgende end i 2010. Tal fra Danmarks statistik og Danmarks Biblioteksforening, fortæller historien om bibliotekernes rolle i forandring.

Af Magne Kaae

Danskernes læselyst falder, det samme gør udlånene af bøger på bibliotekerne. Bibliotekerne låner 20% færre bøger ud til danskerne, end de gjorde i 2010, det gør udlånet af bøger til den største faktor i det samlede fald af udlån af materiale siden 2010.

Alligevel har bibliotekerne flere besøgende end tidligere. Hovedbiblioteket i Aarhus har næsten tredoblet deres besøgstal efter det nye hovedbibliotek, Dokk1, åbnede.

Steen Bording Andersen, formand for Danmarks Biblioteksforening, forklarer, hvorfor bibliotekerne i dag har en anden rolle.

”Rummet er vigtigt, det er nærmest det eneste ikke kommercielle rum, vi stiller til rådighed for borgerne i dag. Derfor skal rummene være attraktive”

Siger Steen Bording Andersen og fortsætter:

”Vi ser, at næsten halvdelen af dem der kommer på biblioteket, de kommer ikke for at låne en bog, de kommer for at deltage i et arrangement, for at lave studiearbejde eller lignende.”

Bibliotekerne er derfor ikke længere udelukkende et sted for læseheste men i højere grad et sted for alle borgere. Et let tilgængeligt kulturhus.

Nyligt kunne TV2 nyhederne fortælle, at Helsingør Kommune ligger i top, når det kommer til at prioritere kulturen økonomisk. Kommunen bruger 84 millioner kr. årligt og det er ikke en tilfældighed, hvis man spørger medlem af kulturudvalget i Helsingør Kommune, Michael Lagoni fra Konservative.

”Biblioteker er mere kulturinstitutioner end biblioteker i deres oprindelige forstand. Det er ikke længere blot et udlåningssted, men et kulturværft, uddannelsessted, mødested og bibliotek”.

Hvem er jeg?

Mit navn er Magne og jeg er 21 år. Oftest siger folk, at jeg larmer, og det er sikkert rigtigt nok. Men for mig er det et udtryk for, at jeg altid har fart på. Der skal altid ske noget, jeg foretrækker at have gang i mere end én ting ad gangen, og jeg er til tider noget af en Rasmus modsat.

Jeg flyttede til Aarhus i januar inden studiestart. Jeg flyttede hertil fra en lille by lidt udenfor Vejle, Brejning. Der havde jeg ellers boet hele mit liv sammen med en psykologmor, en tømrerfar og en lillesøster med væsentligt mere hjerne end jeg. Men der er ikke meget at berette fra Brejning derudover.

Ellers er jeg glad for fodbold, crossfit og bøger (når jeg endelig får taget mig sammen). Intet slår dog min glæde og interesse for FIFA.

– Hvad forventer du at få ud af dette undervisningsforløb?

Jeg håber, at der kommer lidt mere perspektiv på de artikler, som vi skal arbejde med. På første semester manglede jeg til tider en forståelse for, hvorfor vi lavede det vi lavede, det føltes mere som skabelon arbejde.

Med det sagt er jeg klar over, at man skal kunne kravle før man kan gå. Derfor håber jeg på, at blive bedre til at skrive, bedre til at lave video, bedre til at interviewe. Flere lag på alt det jeg lærte på første semester.

Jeg ser meget frem til både politik og medier faget, hvor jeg håber på at kunne få stillet noget af min samfundsfaglige sult.

– Hvordan har du forberedt dig til forløbet?

Jeg har læst godt frem på forhånd, som tidligere nævnt har jeg tit mange ting i gang på en gang, og på sidste semester betød det, at jeg ikke altid nåede det jeg skulle og gerne ville. Jeg vil være bedre til at trække mig selv i gang med skolearbejdet, så det ikke altid ender i sidsteøjebliksløsninger.

– Hvad kan du især bidrage med i gruppe-/par-arbejde?

Energi, masser af gåpåmod, og en kronisk ja-hat. Jeg vil altid være aktiv, det motiverer mig i høj grad at arbejde med andre, specielt ift. kvaliteten. Jeg er i højere grad forpligtet i gruppe/par-arbejde da jeg ikke vil skuffe dem/den jeg arbejder med.

– Hvad er dine ambitioner for forløbet (evt. på en skala fra 1-10)?

7

– Fagligt set, hvad er så dine stærkeste og svageste sider?

Jeg mangler struktur, jeg vælter rundt og har svært ved at holde det simpelt. Både når det kommer til sprog og opsætning. Derudover ved jeg, at jeg i gruppe/par-arbejde, ofte fylder for meget og ikke giver nok plads til andre.

Jeg kan rigtig godt lide at interviewe, jeg kan rigtig godt lide kontakten med det andet menneske, jeg vil nærmest sige at jeg trives i det. Det har betydet, at jeg altid synes, jeg har haft noget godt med hjem efter et interview.

– På hvilke områder vil du især gerne udvikle dig?

Jeg vil rigtig gerne blive mere struktureret, og det er over hele linjen. I min studieteknik, i min måde at sætte elementerne i en artikel op og ikke mindst i mit sprog. Når jeg skriver, flyver det rundt, jeg skriver tit i mit eget talesprog, hvilket er lig med mærkelige delelementer og afsnit med skiftende lixtal.

– Hvad vil du gøre for at udvikle dig på disse områder?

Jeg arbejde allerede på mit sprog sidste år, Mette Mørk lurede hurtigt, at der skete lidt for meget når jeg skrev. Jeg fokuserer meget på at skrive let forståeligt og med et varieret men ikke alt for svingende sprog. Men jeg ved at jeg kan gøre meget mere endnu.

Ift. min studieteknik tror jeg i høj grad det handler om, at jeg skal stramme ballerne og prioritere studiet højere, specielt når jeg er hjemme. Jeg er opmærksom i undervisningen og deltager, men jeg skal blive bedre til at lave mit hjemmearbejde.

Welcome to Mediajungle.dk. Once you’ve read these messages, you can either edit or delete this post.

IMPORTANT:If you wish your site to be visible outside of the Mediajungle-community, you will need to change the settings in Dashboard -> Settings -> Reading.

Please note 1: We will auto delete accounts (including all content), where the owner has not logged in for two years.

Please note 2: Your site must have some relation to your activities at The Danish School of Media and Journalism. If this is not the case, please choose another blog service.