Hvis det står til Thomas Storm, medlem af Favrskov Kommunes byråd for Venstre, skal der ikke opsættes flere kæmpevindmøller i Favrskov Kommune. Udtalelsen kommer efter stridigheder i byrådet angående seks nye kæmpevindmøller ved Hallendrup.

Af Magne Kaae

Byrådet i Favrskov Kommune har godkendt opstillingen af seks nye kæmpevindmøller ved Hallendrup. De seks nye vindmøller skal bidrage til, at kommunen når sit mål om 50% vedvarende energi i 2025.

Thomas Storm, medlem af byrådet for Venstre, er dog ikke tilfreds med udsigten til de seks nye vindmøller. Til spørgsmålet om hvorvidt flere vindmøller kunne være en del af løsningen til at nå målet om 50% vedvarende energi, lyder svaret ”På ingen måde, hvis du spørger mig. Venstre vil rigtig gerne have vedvarende energi. Vi vil gerne finde nogle lodsejere, som er med på ideen om solenergi.”

Der er i øjeblikket ingen planer om solenergi i kommunen.

Hallendrup er efter forudgående undersøgelser, blevet valgt til det bedst egnede sted i kommunen til opsættelse af de nye vindmøller. Der står i forvejen fire vindmøller, de fire bliver revet ned og erstattet af tre nyere og større møller. De tre andre møller bliver placeret langs E45.

Thomas Storm fortæller, at Venstre hellere så at man udelukkende erstattede de fire gamle møller. Årsagen til, at byrådet har vedtaget opstillingen af alle seks møller, er ifølge Thomas Storm ”at byrådet ønsker at opnå 2025-målene i går fremfor i morgen”.

Opstillingen af de seks vindmøller er dog ikke længere til diskussion, og vil blive opstillet.

En vindmølle af den type der skal opsættes seks af i Hallendrup, producerer 13,5 millioner kilowatt årligt. En husstand bruger ca. 4000 kilowatt årligt, det vil sige at 3.375 husstande vil kunne få strøm pr. mølle. Det er ca. 20.000 husstande, når alle seks møller er opstillet.

Opgave 1

Opgave 2

Opgave 3

De danske bibliotekers låner over en tredjedel mindre materiale ud end i 2010, alligevel har de danske biblioteker flere besøgende end i 2010. Tal fra Danmarks statistik og Danmarks Biblioteksforening, fortæller historien om bibliotekernes rolle i forandring.

Af Magne Kaae

Danskernes læselyst falder, det samme gør udlånene af bøger på bibliotekerne. Bibliotekerne låner 20% færre bøger ud til danskerne, end de gjorde i 2010, det gør udlånet af bøger til den største faktor i det samlede fald af udlån af materiale siden 2010.

Alligevel har bibliotekerne flere besøgende end tidligere. Hovedbiblioteket i Aarhus har næsten tredoblet deres besøgstal efter det nye hovedbibliotek, Dokk1, åbnede.

Steen Bording Andersen, formand for Danmarks Biblioteksforening, forklarer, hvorfor bibliotekerne i dag har en anden rolle.

”Rummet er vigtigt, det er nærmest det eneste ikke kommercielle rum, vi stiller til rådighed for borgerne i dag. Derfor skal rummene være attraktive”

Siger Steen Bording Andersen og fortsætter:

”Vi ser, at næsten halvdelen af dem der kommer på biblioteket, de kommer ikke for at låne en bog, de kommer for at deltage i et arrangement, for at lave studiearbejde eller lignende.”

Bibliotekerne er derfor ikke længere udelukkende et sted for læseheste men i højere grad et sted for alle borgere. Et let tilgængeligt kulturhus.

Nyligt kunne TV2 nyhederne fortælle, at Helsingør Kommune ligger i top, når det kommer til at prioritere kulturen økonomisk. Kommunen bruger 84 millioner kr. årligt og det er ikke en tilfældighed, hvis man spørger medlem af kulturudvalget i Helsingør Kommune, Michael Lagoni fra Konservative.

”Biblioteker er mere kulturinstitutioner end biblioteker i deres oprindelige forstand. Det er ikke længere blot et udlåningssted, men et kulturværft, uddannelsessted, mødested og bibliotek”.