Bibliotekernes rolle i forandring

De danske bibliotekers låner over en tredjedel mindre materiale ud end i 2010, alligevel har de danske biblioteker flere besøgende end i 2010. Tal fra Danmarks statistik og Danmarks Biblioteksforening, fortæller historien om bibliotekernes rolle i forandring.

Af Magne Kaae

Danskernes læselyst falder, det samme gør udlånene af bøger på bibliotekerne. Bibliotekerne låner 20% færre bøger ud til danskerne, end de gjorde i 2010, det gør udlånet af bøger til den største faktor i det samlede fald af udlån af materiale siden 2010.

Alligevel har bibliotekerne flere besøgende end tidligere. Hovedbiblioteket i Aarhus har næsten tredoblet deres besøgstal efter det nye hovedbibliotek, Dokk1, åbnede.

Steen Bording Andersen, formand for Danmarks Biblioteksforening, forklarer, hvorfor bibliotekerne i dag har en anden rolle.

”Rummet er vigtigt, det er nærmest det eneste ikke kommercielle rum, vi stiller til rådighed for borgerne i dag. Derfor skal rummene være attraktive”

Siger Steen Bording Andersen og fortsætter:

”Vi ser, at næsten halvdelen af dem der kommer på biblioteket, de kommer ikke for at låne en bog, de kommer for at deltage i et arrangement, for at lave studiearbejde eller lignende.”

Bibliotekerne bugner med bøger, men danskerne læser mindre og mindre.

Bibliotekerne er derfor ikke længere udelukkende et sted for læseheste men i højere grad et sted for alle borgere. Et let tilgængeligt kulturhus.

Nyligt kunne TV2 nyhederne fortælle, at Helsingør Kommune ligger i top, når det kommer til at prioritere kulturen økonomisk. Kommunen bruger 84 millioner kr. årligt og det er ikke en tilfældighed, hvis man spørger medlem af kulturudvalget i Helsingør Kommune, Michael Lagoni fra Konservative.

”Biblioteker er mere kulturinstitutioner end biblioteker i deres oprindelige forstand. Det er ikke længere blot et udlåningssted, men et kulturværft, uddannelsessted, mødested og bibliotek”.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *